Spirgaardens S-kuld
Født 27. december 2010
Forældre
Forældrene til vores første kuld er vores egne to, Carmen vom Brömchen og Spirgårdens Jamie. Begge hunde er dygtige brugshunde, typefulde af udseende og sunde og raske, så vi var enige om, at det var nogle gener, vi gerne ville give videre til en ny generation af små boxerhvalpe.
Uge 1
Carmen og Jamie er blevet parret - på 13., 14. og 15. dagen - og hvis alt er gået, som det skal, venter vi hvalpe ca. 29. december. Vi tror, at Carmen er drægtig - hun sover mere, end hun plejer, og hun er blevet mere kontaktsøgende - vil gerne på skødet og sove, hvis ellers det er muligt. Det virker, som om hun har lidt kvalme, så vi forkæler hende om morgenen med en lille portion yoghurt naturel med en pasteuriseret æggeblomme - ifølge Anni Mortensens "Bogen om boxeren" skulle det nemlig være godt mod kvalme.
Ellers bliver hun behandlet, som hun plejer - det vil sige, at hun er med på joggingture flere gange om ugen, og hun er også med til træning. Dog har vi i samråd med vores trænere indstillet springtræningen, så Carmen må for øjeblikket nøjes med at apportere uden spring. Og så må vi jo bare væbne os med tålmodighed, til vi bliver sikre.
Uge 5
I følge familien er Carmen blevet tykkere omkring lænden. Vi har selv svært ved at se det, for vi ser hende jo hver dag, men det tyder forhåbentligt på, at der er hvalpe på vej. Carmen er ikke længere med ude at løbe om morgenen, da hun er begyndt at stoppe meget op og vise tegn på, at hun hellere vil gå. Så nu bliver hun luftet i et mere drægtighedsvenligt tempo.
Carmen er blevet scannet i dag, og dyrlægens vurdering var mindst 5 hvalpe. Det var en rigtig dejlig nyhed at få, og vi glæder os til den store dag.
Uge 7
Carmen fattede pludselig voldsom interesse for hundehuset i hundegården og forsøgte at grave grene med videre frem ad sneen, så hun kunne få det med ind i hundehuset. Nu er det jo unægteligt for koldt at føde hvalpe udendørs sidst i december, så vi valgte i stedet at sætte fødeburet op inde på arbejdsværelset - Erik blev forvist til at finde sig en anden arbejdsplads, så vi kunne få god plads til Carmen. Fødeburet ser ud til at passe hende fint - indtil videre deler hun det med Jamie, som synes, det er vældig interessant - men det varer nok ikke så længe, før han bliver forment adgang.
Drægtighed
Carmen elsker at ligge på ryggen og blive kløet på sin tykke mave, men hun er meget påpasselig med ikke at ligge på ryggen, når hun leger med Jamie. Instinktivt ved hun måske godt, at der er noget i maven, hun skal passe på.
Vi forbereder os, så godt vi kan, ved at læse om hvalpefødsler - og regner med, at Carmen ved, hvad hun skal gøre! Vi har dyrlægeaftale på plads, hvis noget skulle gå skævt - og så har Birthe Damkjær, der jo har mange års erfaring i boxerfødsler, tilbudt at være med på en hotline - tak Birthe!
Uge 8
Carmen bliver tykkere og tykkere - når vi går tur, er hun gladest, når hun ved, vi er på vej hjem. Så går Carmen forrest, ellers må hun trækkes lidt af sted. Men det er der nok ikke noget at sige til, for hun er helt klart besværet af sin vægt. Ellers er hun glad og befinder sig godt, og når hun ligger roligt, kan man mærke hvalpene bevæge sig i den store mave.
Vi forsøger stille og roligt at vænne hende til fødekassen - men hun er altså stadig gevaldig interesseret i hundehuset udenfor.
Uge 9
Midt i 9. uge ser det ud til, at fødslen er ved at gå i gang. Carmen vil ikke spise, temperaturen er faldet, og hun går meget uroligt rundt.
Fødsel
Ved den daglige måling af Carmens temperatur den 26. december, var den for første gang faldet. Hun begyndte også at gå rastløs rundt og gispe, og hun var ikke interesseret i mad. Hun livede lidt op, da der kom gæster ved 13-tiden, det var jo trods alt store-julefrokost-dag, men hen på eftermiddagen begyndte hun igen at gispe, og hun søgte ind på kontoret til fødekassen. I kassen forsøgte hun at bygge rede af et par tæpper, inden hun lagde sig til ro – dog med tydeligt anstrengt vejrtrækning.
En lille times tid derefter (omkring kl. 18.00) tog gæsterne hjem igen, og i den forbindelse blev Carmen lige luftet en tur op og ned ad vejen. Hun gik frisk til og var veloplagt, men med det samme hun var indenfor igen, søgte hun direkte tilbage til fødekassen. Da Jamie vovede sig et par skridt ind på værelset, knurrede Carmen ad ham, og han trak sig øjeblikkeligt tilbage igen.
Omkring klokken 23 viste Carmen stor interesse for at komme udenfor, så med højt løftet hale blev hun luftet en (meget) kort tur, hvorefter hun omgående søgte tilbage til fødekassen. Hendes interesse for redebyggeri tog til, og hun gik uroligt rundt i kassen.
Omkring midnat begyndte hun at have synlige veer, men de var stadig meget uregelmæssige. Der var 10-45 sekunder imellem. Pludselig besluttede Carmen sig for, at fødekassen alligevel ikke var god nok. Det var meningen, at Annedorthe og Henrik skulle sove på arbejdsværelset sammen med hende og holde øje med hende om natten, så der var redt op på to madrasser. Dem lagde Carmen sig op på, og lagde sig godt til rette op ad sin menneskemor, og klokken 00.50 blev den første hvalp født midt på madrasserne.
Carmen gik straks i gang med at spise moderkagen, mens hvalpen forsøgte at komme til at die. Efter lidt ublid skubben og masen lykkedes begges forehavender, og vi fik konstateret, at den første hvalp var en stor han på over ½ kg. Efter hvad der føltes som meget kort tid, men reelt var 20 minutter, kom hvalp nummer to. Denne gang en stor, mørk tæve. Fødslen og fortæring af moderkage gik hurtigere denne gang, så begge hvalpe lå snart og diede, mens Carmen skiftevis vaskede dem og slappede af. Efter yderligere 25 minutter kom den tredje hvalp, som var endnu en tæve. Derefter fik Carmen, og hvalpene, en god lang pause, for hvalp nummer fire kom først 50 minutter efter hvalp nummer 3 og flere tilløb, hvor Carmen havde et par veer, som alligevel ikke blev til noget. Fjerde hvalp var også en tæve.
Da klokken nåede at blive 04.40 uden der var sket mere, ringede vi til dyrlægevagten, da vi var i tvivl om, hvad vi skulle stille op. Carmens dyrlæge havde jo vurderet fem hvalpe til scanningen i november, men da Carmen havde været rolig siden sidste fødsel, og hendes veer var stilnet kraftigt af, mente dyrlægevagten ikke, der var grund til bekymring. Så vi pakkede hvalpene i en kurv, lokkede Carmen udenfor for at tisse, hældte en portion yoghurt op til hende, Annedorthe gik op på sit værelse (hvor Henrik allerede lå og sov, da han ikke kunne holde sig vågen efter hvalp nummer 3!) og Britta gjorde klar til at sove på arbejdsværelset. Og klokken 05.10 fødte damen så endnu en hvalp, hvorpå Annedorthe prompte blev kaldt ned på fødestuen igen! Så det viste sig, at der var fem hvalpe alligevel - og lidt senere var der seks!
Efter dette var vi lidt mere tøvende med at gå i seng, men Annedorthe havde blundet en times tid mellem hvalp nummer fire og fem, så hun blev sidende ved siden af fødekassen, mens resten af fødselsholdet fik sig lidt søvn. Da der var gået en time siden sidste hvalp, skiftede vi betræk i kassen, og Annedorthe kunne gå op i seng, mens Britta igen lagde sig til at sove ved siden af fødekassen, for vi mente, at nu måtte fødslen være overstået. To minutter efter kom hvalp nummer syv, endnu en lille tæve, og Annedorthe blev igen kaldt ned. Denne gang dog kun for at hjælpe til med at skifte betræk igen, hvilket vi nåede i fin stil til den ottende og sidste hvalp, igen en tæve. Derefter begyndte Carmen for første gang at vaske sig selv, så endnu en gang satsede vi på, at hun var færdig, og endelig havde vi ret.
På 6½ time fødte Carmen otte store (mellem 420 og 585 g) og sunde hvalpe: to hanner og seks tæver.
Hvalpedagbog
1 uge gamle
Så er der allerede gået en uge - og vi kan slet ikke blive trætte af at betragte "de små S-er". De er blevet præsenteret for deres far, mens deres mor var udenfor et øjeblik. Carmen vogter over dem og forlader dem ikke lang tid ad gangen - i går måtte hun dog lige ud og lege lidt med Jamie i sneen.
Ugens værste oplevelse var Nytårsaften - Carmen har ikke tidligere reageret på skyderi og er også skudligegyldig på træningspladsen, men hun styrtede huset rundt og gøede vildt og voldsomt, da skyderiet tog til, og omkring midnat kunne vi overhovedet ikke få hende til at falde til ro. Heldigvis påvirkede det ikke hendes mælkeproduktion, så da der var blevet ro på udenfor, gik Carmen atter ind til hvalpene og tog sig kærligt af dem.
Til vores overraskelse opdagede vi i går, at flere af hvalpene allerede har lukket øjnene op - på 6. dagen - vi havde ellers læst, at det først skete omkring 10. - 12.dagen.
2 uger gamle
De små S-er er nu 2 uger gamle, og de udvikler sig med lynets hast. På 12. dagen havde alle fordoblet deres fødselsvægt, og de vokser fortsat fint. Alle har åbne øjne, og selvom de ikke kan se så meget endnu, så synes vi, at de med åbne øjne pludselig har fået meget mere personlighed.
Carmen passer dem godt og holder stadig Jamie på behørig afstand - hvis hun tror, at han er på vej til babyværelset, afskærer hun ham simpelthen vejen. Hun siger ingenting, men hun behøver også kun at kigge - han forstår fuldstændig, hvad hun mener. I øvrigt kigger han ind til hvalpene, når hun ikke er der - men det ved hun jo ikke!
Hvalpene kan nu komme ud af fødekassen, så det er nødvendigt at sætte gitterdøren i, hvis vi skal være sikre på, at de bliver, hvor de ikke kan komme noget til.
3 uger gamle
Nu er det blevet besluttet, hvor 6 af hvalpene skal vokse op - 2 bliver i Haderslev, 1 skal til Skanderborg, 2 skal til Sjælland og 1 skal til Odense.
Vi har sat en hvalpegård op i stuen, så de kan komme ud og se lidt andet end fødeburet, og der har de været lidt både i går og i dag - i første omgang sammen med deres mor, så de kunne vænne sig til de nye forhold. Søndag aften har de fået deres første portion vælling - det var en succes, for de kunne lide det - men deres manerer.... De vadede rundt i vællingen, så der til sidst ikke var andet at gøre end at tage en våd svamp og vaske det værste af dem. Derefter kom de ind under griselampen, og for en sikkerheds skyld blev de også lige tørret med hårtørreren. Men så gik de også omkuld ovenpå så mange oplevelser.
4 uger gamle
Så er det besluttet, hvor de sidste 2 S-er skal flytte hen: Sille flytter til Færøerne, så hende får vi lov til at beholde, til hun er 16 uger gammel på grund af de færøske importbestemmelser, og Samson flytter ned lige syd for Hamburg, hvor han får en stor familie bestående af bl.a. schæfere, kinesiske hunde, Main Coon-katte og islænderheste. Hans nye mor, Petra, var på besøg i lørdags, og Samson lagde sig omgående til rette i hendes arme, så der var fin kontakt.
Ellers er S-banden jo nu 4 uger gamle, og der er sket rigtig meget i den forløbne uge. Og alle har fået halsbånd på i forskellige farver, og det gør det lidt lettere at kende forskel på dem - der er nemlig et par stykker, der ligner hinanden utroligt meget.
Hvalpene har nu lært deres far lidt mere at kende. Han vil gerne lege med dem - men undrer sig helt gevaldigt, når de står og gør ad ham - hvad bilder sådan 2 kg boxer sig egentlig ind? Og Carmen er jaget vildt - men det er vel mødres lod her i tilværelsen? Hver gang hun lægger sig, kommer der en boxerbaby og vil have en ekstra tår!
Søndag udvidede vi menuen fra vælling til "grød" lavet af maxi starter med baby mælkeblanding. Kun en enkelt - Silke - sov fra det hele, men resten kastede sig med begejstring over den nye mad.
5 uger gamle
S-erne er 5 uger gamle i morgen - og der er gang i dem. De er blevet dygtige til at spise og drikke vand, og de begynder rigtigt at lege og prøve både hinanden og kræfterne af! De har fået udvidet territoriet voldsomt, så de bevæger sig nu også rundt i den ene stue - den er så nærmest blevet tømt for møbler i løbet af ugen, for S-erne har skarpe tænder og synes, at bord- og stoleben er guf!
De har været på visit i køkkenet - i det hele taget følger de i hælene på deres mor. Uanset hvor dybt de sover, når hun kommer ind, er de omgående oppe på benene og henne for at se, om hun mon giver en lille tår. Carmen synes til gengæld, at det der med at amme godt kan udføres stående, så hele banden står nærmest på bagbenene for at nå op.
I løbet af en dag spiser S-erne nu 3 måltider bestående af Royal Canin Maxi starter blødt op i kogende vand og tilsat A-38, og om aftenen inden sengetid får de Maizenavælling tilsat ymer, æggeblommer og piskefløde - det er rent guf, synes de. Og så spiser de jo desuden hos Carmen en del gange i løbet af dagen.
6 uger gamle
Endnu en uge er gået, og S-erne bliver større og større. Det ses tydeligt på vægten, at de nu er gået på hvalpefoder, men de får også stadig en hel del mælk hos Carmen. I dag har de alle fået den tredje ormekur - bestemt ingen succes, de kunne slet ikke lide det lyserøde stads, vi sprøjtede ind i munden på dem, men nu er det overstået.
Carmen er villig til at gå lidt længere ture, men hun har altid travlt med at komme ind til hvalpene, når vi er tilbage. I det hele taget er hun en omsorgsfuld mor, og hun leger gerne med dem, samtidig med at hun opdrager på dem. Jamie tager stadig ikke sin faderrolle alvorligt - han opholder sig stort set i "hvalpefrit" område, og når han skal igennem hvalpestuen, foregår det i rask trav. Så snart hvalpene ser ham, bliver han nemlig jagtet - så han får dem i små doser, 1 - 2 hvalpe ad gangen, og så vil han meget gerne nusse med dem. Men 8 på en gang, der hænger sig fast alle vegne - det er bare for meget!
I weekenden har vi haft besøg af Henrik og Annedorthe og Liselotte og Christian med Kristine og Julie. Julie er lige blevet 1 år, så det er jo begrænset, hvad hun fik ud af at opleve hvalpene - men hun kunne fint enes med dem om at tømme reolen for bøger. Det er vist det, man kalder samarbejde! Kristine derimod bliver snart 4 år, og hun havde glædet sig meget til at se de små, selvom hun også ind imellem syntes, at 8 på en gang var lige lovlig mange.
7 uger gamle
Uha, hvor tiden går hurtigt. Om en uge bliver de fleste små S-er afleveret til deres nye familier. Hvor bliver her stille! Men efterhånden kan de jo en masse. De spiser vælling, tørfoder, ymer med revet gulerod og revet æble, most torskerogn blandet op med ris. De er ikke kræsne - men de vil altså frygtelig gerne også fortsat drikke mælk hos deres mor. Så snart hun viser sig, går den vilde jagt.
De er blevet helt flinke til at sove hele natten - det vil sige fra ca. kl. 22, hvor de bliver båret ind i deres "værelse" og puttet efter at være faldet i søvn i stuen, og så til ca. kl. 6 næste morgen. Men så skal der også ske noget. Der skal spises - og det spiste skal ud igen! - der skal leges, kæmpes - og så skal de lige have en formiddagslur i en bunke på stuegulvet.
I denne uge har vi haft en masse gæster, så de har ligget i arm og været i hænder, og de er alle meget tillidsfulde. De nyder helt klart menneskelig kontakt. Vi bruger meget bevidst deres navne, og vi synes faktisk også, at de fleste af dem godt er klar over, når vi kalder på dem.
Deres far vil gerne nusse dem et par stykker ad gangen - men flygter i vild rædsel, når de kommer alle 8 på én gang. Så vi har udtænkt et sindrigt system med lukkede døre, så Jamies nervesystem ikke skal lide alt for voldsom overlast! Også trappen blev forsøgt udnyttet til at komme lidt på afstand af de små bæster, men både han og vi andre blev klogere! Så nu er trappen forsvarligt barrikaderet, så små boxer-banditter med mod på livet ikke skal få alt for mange gode idéer. I modsætningen til Jamie har Carmen ligesom resigneret - der ER 8, og de skal altså alle sammen lære at opføre sig ordentligt.
8 uger gamle
I morgen er det så vidt - de små S-er er blevet store nok til at komme af sted til deres nye familier. Vi beholder Samson til på lørdag og Sille (Joy) til d. 18. april på grund af indføringsregler til Færøerne - men ellers må vi jo nok sige, at her bliver stille.
Den sidste uge med S-erne har budt på forskellige oplevelser - torsdag blev alle chippet (drengene peb, tøserne var seje!), og fredag var alle til dyrlægekontrol og 1. vaccination. Jeg tror, vores dyrlæge syntes, det var noget af en oplevelse at have 8 boxerhvalpe pilende rundt i konsultationen. Og de har oplevet den store verden udenfor - ganske kort, for det har været meget koldt. Vi har fået stambøger og sundhedsbøger, og vi er næsten klar til udlevering i morgen.
Vi glæder os over de mange store oplevelser, disse dejlige babier har givet os. Vi håber, de bliver til lige så stor glæde for deres nye familier, som de har været for os. Hvad skal vi så lave? Tja, jeg begyndte på en bog sidst i december - jeg er kommet til side 5, så jeg begynder nok forfra. Og måske kan jeg fremover holde mig vågen, når der er film i fjernsynet. Selvom S-erne sover godt om natten, er der jo meget at se til.
Held og lykke med de små til vores hvalpekøbere - vi har gjort vores bedste for at give S-banden en god start. Og vi er overbeviste om, at vi har fundet gode familier til dem alle.
