BoxUnix B-Wurf
Am 16. November 2024 geboren
Eltern
Die Eltern von unserem B-Wurf sind Claymore von der Maineiche und Juno, CarZa Jonna.
Erste Woche
Nach Progesteronmessungen fuhren wir am Samstag 14. September zu Karlstein am Main, wo Juno einen sehr erfolgreichen erste Date mit Claymore von der Maineiche hatte. Sonntag Nachmittags hatten wir noch eine Date mit Claymore, und nochmals war es ein Erfolg. Zurück in Dänemark müssen wir jetzt Geduld haben.
Fünfte Woche
Juno wurde gescannt, und der TA sagt, dass Juno grosse Welpen erwartet. Seit 14. September hat sie - am 16. Oktober - 700 g zugenommen. Ihre Bauch ist jetzt ein bisschen grösser geworden, und sie wird schneller müde. Sie macht noch gerne ihre Spaziergänge, aber zu Hause zieht sie jetzt öfter ein Nickerschen dem Spielzeug vor. Wir sind gespannt, wie viele Welpen Juno trägt, und freuen uns riesig auf Mitte November.
Sechste Woche
Juno zeigt jetzt ganz deutlich, dass sie Babies erwartet. Sie ist breiter geworden, und die Saugwarzen sind grössser. Juno hat noch viel Energie, aber sie hat Hunger, so sie kriegt jetzt auch Puppy Starter, und wir verteilen ihr Futter über drei Mahlzeiten statt die normale zwei - die Welpen bedeuten ja, dass Juno nicht so viel Platz für Futter hat.
Trächtigkeits-Tagebuch
Siebte Woche
Jetzt geht es schnell. Juno ist viel grösser geworden, und die Welpen sind bald fertig entwickelt und sollen nur grösser werden. Juno findet nicht immer ihr Futter besonders interessant - aber mit griechischem Joghurt und Leberpastete dazu, geht es.
Obwohl ihr Bauch sie jetzt ein bisschen belastet, geht sie gerne kurze Spaziergänge, und sie läuft auch gerne eine kleine Fährte im Garten. Und die Wurfkiste ist jetzt an ihrem Platz, so dass Juno sich dazu gewöhnen kann.
Achte Woche
Junos Bauch wird grösser und grösser, und wir können jetzt die Welpen spüren, wenn sie sich ihrem Bauch bewegen. Juno ist müde! Juno ist gewöhnt dazu mit ihrem Herrchen im Bett zu schlafen, so jetzt hat Henrik seinen Bett neben die Wurfkiste gemacht, so dass Juno nicht mehr die Treppe hinaufgehen muss.
Unsere Tierärztin hat sieben Welpen auf das Röntgenbild gezählt, aber meint, dass vielleicht gibt is noch 1 oder 2 mehr. Juno geht es gut, so wir hoffen auf eine problemlose Geburt. Aber zuerst Geduld haben!
Geburt
Den sidste uges drægtighed var hård, og Juno sov det meste af tiden. Fredag morgen konstaterede vi temperaturfald, og fredag aften var det tydeligt, at Juno var gået i fødsel; hun var rastløs, og hun halsede, men på trods af dette fik vi dog alle sammen sovet nogle timer natten til lørdag.
Lørdag formiddag, den 16. december og efter præcis 9 uger, gik det for alvor i gang. Den sidste del af opblokningsfasen var hård, og Juno kastede op, men kl. 11.30 bar det frugt, og den første hvalp blev født. Junos instinkter slog til med det samme, den lille blev godt og grundigt vasket, og den begyndte med det samme at søge mod mad.
Da Juno var færdig med at vaske og slappede lidt af, kunne vi komme til at undersøge lille B1, som viste sig at være en rød tæve med flotte hvide aftegninger og hvid mave. Hun vejede 460 g.
Efter en lille pause kom B2 til verden kl. 12.10, og denne gang var den en rød han med en lille hvid plet i nakken og hvide aftegninger på bryst og mave. Han vejede 500 g. Kl. 12.45 kom B3 til verden, og vi fik endnu en lille tæve. Denne gang tigerstribet med hvid blis og hvide aftegninger på bryst og mave. Hun vejede 500 g.
Allerede kl. 14 fulgte B4 efter sine søskende. B4 er en lille rød tæve med hvid blis og hvide aftegninger på brystet. Hun vejede 466 g. Herefter fik Juno en lille pause, og kl. 14.40 kom B5 til verden. B5 er en tigerstribet han med flotte hvide aftegninger og hvid mave, og han vejede 527 g.
På dette tidspunkt havde Juno været i fødsel i mange timer, og hun tog en velfortjent pause på lidt over en time, inden B6 kom til verden kl. 15.50. B6 er en tigerstribet tæve med lille hvid blis og hvide aftegninger på brystet, og hun vejede 458 g.
Ved røntgenfotograferingen havde dyrlægen vurderet, at der var syv hvalpe, så vi manglede stadig en enkelt. Tre-fire gange kunne vi se, at Juno gik i gang med at presse, men hver gang kom der enten kun væske eller moderkage. Efter to timer kontaktede vi dyrlægen, som mente, det var en god i det at komme ind, fordi hele forløbet havde varet så mange timer. B7 nåede at blive født af sig selv kl. 18.25, men vi valgte alligevel at fastholde vores aftale med dyrlægen – bare for at være på den sikre side.
Så Juno blev palperet og røntgenfotograferet, og hun havde heldigvis selv født alle hvalpe. Hun fik et skud oxytocin for at stimulere de sidste sammentrækninger, og derefter tog vi hjem igen med den lille familie. Og sidste-hvalpen, lille B7, er også en tæve, tigerstribet med få hvide aftegninger, og hun vejede 370 g.
Welpen-Tagebuch
1 Woche alt
2 Wochen alt
3 Wochen alt
4 Wochen alt
5 Wochen alt
6 Wochen alt
7 Wochen alt
8 Wochen alt