BoxUnix A-kuld
Født 21. marts 2014
Forældre
Forældrene til vores A-kuld er vores første avlstæve, Carmen vom Brömchen, og Magic-Boy von Santana. Blandt de mange dejlige hanhunde der er at vælge imellem, faldt valget på Magic-Boy af især to grunde: han er tigret og efter et helt rødt kuld, ønskede vi os et blandet et, og fordi Carmens opdrætter, Maike Vollmann, har brugt ham til en af Carmens søstre med særdeles gode resultater. Vi mente derfor, at der var rigtig gode chancer for at få noget godt ud af denne blanding.
Læs mere om Magic-Boy på opdrætter Uwe Horsts hjemmeside: Boxer-Horst.de.
Uge 1
Efter 4 progesteronmålinger var det endelig tid. Fredag d. 17. januar ringede dyrlægen og sagde, at nu var det nu – vi pakkede sammen og satte kursen mod Bruchköbel i nærheden af Frankfurt, hvor Uwe Horst bor. Her havde vi aftalt stævnemøde med Magic-Boy von Santana. Efter en vellykket parring både fredag og lørdag aften vendte vi atter næsen hjemad. Til en ny ventetid.
Uge 5
Carmen er blevet skannet, og dyrlægen sagde, at hun venter et meget stort kuld – en dejlig nyhed, og vi glæder os meget. Indtil videre har Carmen ikke forøget sin vægt, men vi kan se, at hun har fået en anden facon. Hun er stadig med på træningspladsen og er meget energisk, men når hun sover, sover hun meget tungt og gerne længe.
Uge 7
Carmen er nu i 7. uge, og hun bliver tykkere og tykkere – og mere og mere sulten. Når vi går tur, har hun fuld fart på, men gradvist bliver det langsommere og langsommere, og til sidst hænger hun efter Jamie. Men hun befinder sig godt og ruller gerne rundt på ryggen for at lade sig klappe på sin tykke mave. Hvalpene er nu ved at være færdigt udviklede, så i resten af drægtigheden vokser de kun i størrelse.
Vi er så småt begyndt at gøre klar til hvalpene, og vi har indkøbt vetbed, så de små kan ligge rart og tørt.
Drægtighed
Uge 8
Carmen er nu drægtig i 8. uge. Hun har det godt, har taget 4 kg på og har en god appetit. Hvalpene er nu færdige og skal bare vokse sig store, så de er parate til at komme til verden. Carmens fødekasse er nu færdig, og hun hygger sig og bygger rede.
Uge 9
Carmen er nu i 9. uge – og fødslen forventes i løbet af ugen. Appetitten er lidt svingende, men hun virker glad og tilfreds og har taget 7 kg på. Hvis hun får lov til det, graver hun huller i haven – men hun ser heldigvis også ud til at være glad for sin fødekasse – den står midt i stuen, så Carmen kommer ikke til at føle sig isoleret.
Fødsel
På trods af at Carmens termin først var fredag den 21. marts, blev vores fødselshjælpere tilkaldt allerede om tirsdagen, da Carmen var begyndt at opføre sig som om hun gjorde klar til fødsel. Over de næste par dage gik det også stille og roligt fremad: hendes appetit faldt, hun ville ikke gå tur, og stakkels Sofus og Jamie blev knurret ud af stuen fra fødekassen, bare de vovede at vise sig.
Torsdag aften ringede dyrlægen for at høre, hvordan det gik, og vi aftalte at give en opdatering fredag formiddag. Carmen har nemlig fået progesteron, og dette kan være med til at give store hvalpe, hvilket øger risikoen for, at tæven ikke kan føde hvalpene selv. Da der heller ikke var sket noget fredag formiddag, aftalte vi derfor med dyrlægen, at vi skulle komme ud med hende om eftermiddagen, så han selv kunne få lov til at se, hvordan det gik. Lige inden vi ville tage af sted, gik vandet dog, så vi aftalte at udskyde afgangen en times tid for at se, om Carmen nu var i aktiv fødsel. Men der skete ikke mere, så vi kørte af sted mod Rødding, hvor dyrlægen valgte at foretage kejsersnit frem for at prøve at sætte hende i gang med noget ve-stimulerende.
En lille times tid senere lå en stadig halvbedøvet Carmen med sine tre nyfødte hvalpe, en tæve og to hanner, på et tæppe med en varmeblæser ved siden af sig, for at hvalpene ikke skulle blive kolde. De var alle tre friske og gik i gang med at die med det samme, imens vi ventede på, at Carmen blev frisk nok til at vi kunne køre hjem med dem alle sammen. Alt var gået godt, men vi fandt ud af, at det var godt, vi var taget af sted.
Den lille tæve sad fast, og Carmens livmoder kunne være sprængt, hvis hun havde forsøgt at føde hvalpene naturligt. Vi har også fået en meget god ide om, hvad der er sket med de andre hvalpe. Ved første scanning mente dyrlægen, at det var et meget stort kuld, men nogle stykker er altså desværre gået tabt undervejs. Under operationen viste det sig, at vores trillinger alle lå i det samme livmoderhorn, mens det andet var tomt. Dyrlægen spurgte, om Carmen havde fået kejsersnit tidligere, men det har hun ikke. Hendes første drægtighed og fødsel i 2010 var forløbet fuldstændigt efter bogen. Det tomme livmoderhorn så ikke helt rigtigt ud. Det havde blandt andet noget arvæv så de hvalpe, der lå der, har formentlig ikke haft mulighed for at sætte sig ordentligt fast og er altså blevet afstødt. Det er selvfølgelig trist, men vi er alligevel glade for, at vi har tre sunde og raske hvalpe, og ikke mindst at vi gjorde det rigtige og fik foretaget kejsersnit, så vi ikke risikerede at miste Carmen.
Vel hjemme igen med en meget træt Carmen, begyndte vi at overveje, om vi skulle lade Carmen hvile sig lidt, inden vi prøvede at lægge hvalpene til igen. Men inden vi nåede frem til en beslutning, begyndte en af hvalpene af pibe, og straks vågnede Carmens moderinstinkt. Så vi præsenterede hende ordenligt for hvalpene, og hun gik med det samme i gang med at vaske dem, inden de blev lagt til hos hende. Og så faldt der ro over fødekassen, og endelig kunne vi mennesker komme til at slappe lidt af oven på en begivenhedsrig dag.
Hvalpedagbog
1 uge gamle
Så gik den første uge med BoxUnix A-kuld. Vi havde en lidt turbulent start på grund af Carmens kejsersnit, men Carmen accepterede heldigvis sine 3 børn med det samme, de gav lyd fra sig.
Hun passer dem kærligt og omhyggeligt, men da hun ikke havde så meget mælk i de første par dage efter fødslen, tabte hvalpene sig mere, end de normalt ville have gjort. I samarbejde med dyrlægen tilbød vi flaske, men de små var overhovedet ikke interesserede, så vi måtte konkludere, at de jo måtte føle sig mætte. Og på 3. dagen vendte det, og hvalpene begyndte at tage på for alvor.
Nu er de store og dejlige, trives og har det rigtig fint. For hver dag, der går, bliver de mere og mere aktive – og vi glæder os til de kommende uger.
2 uger gamle
Endnu en uge er gået, og A-trillingerne er nu 2 uger gamle. I ugens løb er de selvfølgelig blevet noget større, og i mandags lukkede de alle tre deres øjne op, og vi kan nu se, at de er 3 små individer.
Her i slutningen af ugen begynder de så småt at vralte omkring – det der med at gå på 4 ben er altså ikke så enkelt endda! Men der bliver trænet, og det er sjovt at se, hvordan de arbejder. Mor Carmen passer stadig godt på dem, og vores Jamie kan dårligt få lov til at gå igennem stuen!
3 uger gamle
Så blev A-trillingerne 3 uger. Meget er sket i den forløbne uge. De er blevet mere vågne, de kan alle stå og gå – om end stadig lidt vakkelvornt - og de har udvidet deres territorium.
De er begyndt at bevæge sig omkring i stuen, og det er sjovt at se, hvordan de bevæger sig omkring. Vi også haft besøg af Mikkel og Michelle fra Frederikssund, og de faldt totalt for vores dejlige Alabast og glæder sig til at hente ham hjem om 5 uger. Og Alabast skal hedde Arne.
4 uger gamle
Trillingerne er nu 4 uger – og de har haft en begivenhedsrig uge. Først havde vi besøg af Antracits nye familie fra Odense – de faldt for vores lille sortmaske, der fremover skal hedde Carlos. Og så er ugen ellers gået med, at der er blevet hygget med mor, leget, spist og sovet!
De har for alvor mødt andre hunde. De har leget med både Jamie og Sofus (som er deres halvbror fra vores S-kuld), og de viste total nysgerrighed og ville meget gerne i kontakt. De voksne hanner viste ligeledes stor glæde ved kontakten med de små – der dog er MEGET små i forhold til de to store, så rigtig leg må vente nogle uger endnu. Men det var helt klar en positive oplevelse for A-trillingerne.
De er nu også så småt begyndt at få fast føde – Eukanuba puppy starter opløst i vand. De synes alle 3, at det er lækkert, og på den måde skåner vi mor Carmen lidt. Alle hvalpe har jo tænder nu, og det sætter deres mor ikke altid pris på, når de dier. De har også fået den første ormekur.
Og trillingerne har fundet ud af, hvordan man kommer ud af hvalpekassen! Så stuen er nu delt op i 2 – en hvalpeafdeling og så en passage til os andre.
5 uger gamle
Trillingerne stortrives – de spiser, og ud over deres opblødte tørfoder har de i denne uge også spist banan og fiskeboller, og begge dele faldt i deres smag.
De leger en del med hinanden og har også deres små kampe for at finde ud af, hvem der er stærkest. Indtil videre ser det dog ikke ud til, at der er nogen bestemt leder – de skiftes til at være 2 mod 1. Og der knurres og bides – og 2 minutter efter falder de sammen i en bunke og sover.
De sover nu alene i hvalpestuen om natten, men så snart deres mor hører lyd fra dem, er hun på tæerne, og så bliver hun hos dem resten af natten. Det er dejligt, for det betyder, at de 2-benede nu stort set får deres nattesøvn!
Det er ikke til at forstå, at om kun 3 uger er vores lækre trillinger parate til at flyve fra reden.
6 uger gamle
Endnu en uge er fløjet af sted. Man er i godt selskab med vores dejlige trillinger. De spiser godt og har i denne uge også fået kogte torskefileter blandet med ris – det var noget, de kunne lide. De er ivrige efter at gå på opdagelse i resten af huset, og de jagter gerne vores Jamie på næsten 10 år. Jamie synes, de er dejlige – når de bare lige kan lade være med at bide ham i poterne.
Verden udenfor er et stort hit. De har i flere omgange været i både haven og baggården, og det er spændende at gå på opdagelse i den store verden. De tager lyde fra både knallerter, biler og motorcykler i stiv arm, og når folk kommer ind i haven for at sige goddag, er trillingerne parate. De vækker opsigt, når de tumler rundt på plænen.
I denne uge har de også fået deres anden ormekur – stakkels Alabast/Arne fik ondt i maven, men det gik nu hurtigt over igen. Da han først fandt ud af, at der var torskefileter til frokost…
Vores trillinger er alle personligheder. De elsker alle at blive taget op, men de er ikke i ro ret lang tid ad gangen. Så går den vilde jagt igen. Vi glæder os over, at vi skal beholde Amber – men det er næsten ikke til at holde ud at tænke på, at om bare 2 uger skal Alabast/Arne og Antracit/Carlos flytte ud til deres nye familier.
7 uger gamle
I denne uge er der sket en masse for trillingerne. Først var der besøg af boxervenner fra Gruppe Glücksburg – blandt dem Theo på knap 4 år, og han var så lille, at trillingerne helt bestemt syntes, at han var passende størrelse. Så der blev leget i hvalpegården.
Torsdag aften kom Annedorthe og Henrik med Sofus. Og denne gang kunne Sofus rigtig lege med sine små halvsøskende – med mor Carmens accept. Hun er stadig meget god til at tage sig af sine hvalpe, og de får også stadig lov til at drikke mælk hos hende – men en gang imellem synes hun, at det er helt rart, når andre tager over. Så tjekker hun bare lige med jævne mellemrum, at alt er OK.
Fredag morgen var vi på besøg hos dyrlægen. Hvalpene skulle chippes, vaccineres og sundhedsundersøges, og heldigvis var dyrlægen godt tilfreds, så vi fik nogle fine sundhedsbøger med hjem til at udlevere sammen med hvalpene.
Fredag aften kom Liselotte og Christian med Julie og Kristine – og med 3 hvalpe, 3 voksne hunde, 2 børn på 4 og 7 år og 6 voksne må vi da nok sige, at der har været liv i huset i weekenden. Og lørdag formiddag fik vi også besøg af Thomas og Tina, der lige skulle besøge Antracit en sidste gang, inden de henter ham hjem næste mandag.
Da alle var rejst hjem søndag sidst på eftermiddagen, var det tid til at slappe af for både os, Carmen og Jamie og trillingerne.
8 uger gamle
Så gik også den 8. uge med trillingerne, og nu er vores drenge flyttet hjemmefra - Amber bliver jo hos os.
Atter har vi haft en uge med stor aktivitet. Vi har haft besøg af tidligere hvalpekøbere, der lige skulle se vores A-kuld, og vi har nok en gang haft besøg af Annedorthe, Henrik og Sofus, så trillingerne kunne blive øvet i at lege med en stor hund. Det er nu Sofus, der bliver ”den lille” her, så det er, som det skal være – hvalpe må man bære over med, når man er en voksen hund!
I den forløbne uge har vi haft vores udstillingsbur stillet op i stuen, og hvalpene har brugt det til at lege i – ingen forskrækkelser her. I weekenden havde vi besøg af mange gæster, både børn og voksne, da vi bl.a. holdt fødselsdag, og lørdag sidst på eftermiddagen hentede Michelle og Mikkel deres hvalp, Alabast/Arne, hjem til Nordsjælland. Tilbagemeldingerne siger, at Arne har klaret flytningen fint – han hygger sig i sine nye omgivelser.
Mandag formiddag kom Tina og Thomas efter Antracit/Carlos, og også her er tilbagemeldingerne, at Carlos er faldet godt til i sin nye familie, der også består af en retriever tæve på 4 år. Tilbage står vi nu med Amber, som jo stadig har sin mor, og hun hygger sig med Carmen og Jamie og er i fuld gang med at udforske den store verden.
Box Unix A-kuld er klar til et forhåbentlig langt og godt hundeliv, og vi glæder os til at følge dem fremover.
