November
Det vigtigste på boxerfronten i denne måned var, at Juno fødte sine hvalpe d. 16. november. Derfor starter vores HP denne gang med billeder af Juno og hvalpene - men der ligger mange flere billeder under fanen “kuld” (B-kuld). Men vi må da heller ikke glemme, at Diamond sidst i november bestod sin IGP3 - det var også en rigtig dejlig dag.
Junos hvalpe - BoxUnix B-kuld
16. november kom vores længe ventede B-kuld til verden - 7 dejlige hvalpe, 2 drenge (1 tigret, 1 rød) og 5 piger (3 tigrede og 2 røde). Juno klarede det fint, og hun har masser af mælk til de små, så der spises og soves og spises og soves…
Nørre Højrup og omegn
Vejrmæssigt har november budt på lidt af hvert. Diamond blev ellevild, da der endelig kom nogle dage med sne, og der blev leget en del i haven. Juno tog det stille og roligt på småture i plantagen - hun samlede kræfter til hvalpefødsel.
Udflugter
Vi startede november med en weekend på Reichs hotel i Glücksburg. Det var som sædvanligt rigtig dejligt, og vi nød den skønne - kolde - tur langs strandpromenaden, og Diamond fik gjort en del “morgengymnastik”. Og så var Diamond og jeg en tur i Esbjerg, hvor vi gik tur ved Sædding.
Prøve
Den 23. november var en dejlig dag. Diamond var til IGP3-prøve og bestod - trods svære betingelser med meget sne - med 241 point. Vi er meget glade og stolte. Dommer var Bernhard Knopek.