December
Igen i december har Junos hvalpe været det helt centrale midtpunkt for os alle, så vi lægger ude med masser af billeder.
Junos hvalpe
Det har været fantastisk at følge Junos hvalpe - fra små hjælpeløse babier, der kun interesserede sig for mors mælk og ellers sov meget - når de ikke lige var i hænder og blev nusset - til lækre hvalpe, der spiser rigtig mad (selvom mors mælk stadig er et hit), drøner rundt og leger, kæmper med hinanden, bliver opdraget af deres mor - og selv tager kontakt og beder om at komme i hænder. De er aldeles skønne alle sammen.
Nørre Højrup og omegn
Det har været jul og nytår, og vi har hygget os. Og så har vi trænet lydighed i haven - med flexline går det helt fint, og Diamond synes, det er sjovt.
Udflugter
Trods travlhed med hvalpe og temmelig dårligt vejr, har vi da alligevel været af sted et par gange, hvor det også var muligt at tage nogle billeder. Flyvesandet og Damparken i Haderslev er altid populære udflugtsmål.
Træning
Selvom Diamond nu også har bestået sin IGP3, er der plads til forbedringer. Og da Diamond jo elsker at være på træningspladsen, fortsætter vi ufortrødent.