April
Nørre Højrup og omegn
Endelig fik vi forår, og vi har nydt de mange skønne dage, både i haven og rundt om på vores gåture.
Ud på tur…
Der har ikke været så meget tid til ekstra ture i denne måned, for flere weekender har været optaget af prøver. Men vi var da en tur i Haderslev og gik en lang tur i området omkring Sydbank Park og Idrætscentret.
Træning og prøver
Diamond har været til sporprøve - IFH3 - i Gruppe Treenetal og bestod med flotte 95 point. Diamond og jeg er begyndt at gå til Nosework-træning, og det synes vi begge er utrolig sjovt. Og så træner vi naturligvis stadig ihærdigt på sporet. Juno er atter med til træning, efter at hendes hvalpe er flyttet hjemmefra. Kondien er ikke helt i top, men hun er arbejdsivrig og glad for at være i gang igen.