Marts
Nørre Højrup og omegn
Den første forårsmåned - og selvom det stadig er koldt, har Diamond nydt at kunne komme mere i haven, og hun opfordrer gerne til leg.
Udflugter
Vi havde et ærinde i Bolbro, så vi udforskede området omkring stadion og spadserede blandt andet gennem en rigtig fin park. Og så har vi nydt en skøn tur ved Sædding Strand, et af vores absolutte yndlingssteder i Esbjerg.
Træning og prøver
Traditionelt er foråret jo prøvetid, og således også i år. Diamond bestod den 1. marts en IFH3-prøve med 93 point i Gruppe Årslev og vandt dermed Årslev Cuppen. Juno bestod den 29. marts en IBGH1 - en lydighedsprøve - i Gruppe Glücksburg med 81 point - en flot præstation, især set i lyset af, at Juno jo har holdt 4 måneders pause på grund af hvalpekuldet. Men der er jo flere træningsdage end prøvedage, og Juno er nu ved at blive trænet op på sporet, mens Diamond og jeg stadig arbejder ihærdigt på at få mere lydighed i C-arbejdet.