Maj

Maj har været en dejlig forårsmåned, nå ja, i hvert fald en del af tiden… Heldigvis var det godt vejr, da Kennel BoxUnix inviterede til hvalpetræf for B-kuldet.

Junos hvalpe - BoxUnix B-kuld

Junos hvalpe fejrede 1/2 års fødselsdag d. 16. maj, så vi fandt en anledning til at invitere hvalpefamilier + hvalpe til fødselsdagsfejring. Vi var så heldige, at 6 af de 7 hvalpe kunne komme, og alle nød et par dejlige timer hos Annedorthe og Henrik, hvor hvalpene kunne tumle i indhegningen. Tak også til Betina og Marianne for billeder.

Nørre Højrup og omegn

Diamond har leget en del i haven og nydt sine legeting https://youtu.be/k3paJWqM4ZE - og så fik hun da også tid til at “hjælpe” med at gøre drivhuset klart.

Udflugter

Vi har været en tur i Haderslev, hvor der blev tid til en tur i Damparken og bagefter på havnen langs fjorden. En tur til Rands Fjord har vi også været - vi havde håbet at se havørne, men desværre blev det diset og regnfuldt, så det må vente til en anden gang. Og så har vi gået tur på Fredericia Vold, det var ret spændende, vi kommer helt bestemt tilbage.

Træning og prøver

3. maj var Diamond til prøve i Gruppe Glücksburg. Hun skulle nok engang op i en IGP3 i håb om at forbedre resultaterne fra sidst. Og det begyndte så godt - hun fløj igennem sporet (A) med mere end 90 point, og hendes lydighed (B) var super - indtil vi kom til apport over springbrædtet. Så snuppede Diamond apporten og sagde “bye bye”. Vi blev diskvalificerede på grund af ulydighed, og så var den prøve forbi. Ellers har vi arbejdet dels med Sascha Litka i Årslev, dels på banen i Glücksburg, og vi har gået spor med både Juno og Diamond.

Forrige
Forrige

Juni

Næste
Næste

April