September

Årets første efterårsmåned bød på flere spændende oplevelser…

Nørre Højrup og omegn

Diamond og jeg nyder vores dejlige morgenture op ad markvejen og gennem plantagen. Her kan vi rigtig følge naturens gang.

Udflugter

Vi var en tur i Haderslev og benyttede lejligheden til at gå en tur i Damparken - vores absolutte yndlingstur, da vi boede i Haderslev. Og så var vi til tyske mesterskaber i IGP3 ved Falkensteinsee i nærheden af Bremen. Vi havde en fantastisk tur, og med 38 deltagende hunde var der nok at se på.

Juno på Bornholm

I begyndelsen af september var Juno på ferie på Bornholm, hvor hun tydeligt nød både selskabet og omgivelserne.

Juno på date

Midt i september kørte vi til Karlstein am Main, hvor Juno blev parret med en skøn hanhund, Claymore von der Maineiche. Forhåbentlig har vi fået sat gang i BoxUnix B-kuld. Vi krydser fingre og venter i spænding.

Træning

Efter ferien er der atter kommet gang i træningen - især elsker Diamond, når hun kan få lov til at træne C-arbejde/Schutzdienst. Juno holder træningspause, til vi ved, om hun er drægtig.

Forrige
Forrige

Oktober

Næste
Næste

August