Juli

Nørre Højrup og omegn

Juli har været meget regnfuld, og vi har ikke kunnet være meget i haven. Samtidig er alt hegn væk, fordi vi skal have sat nyt hegn op, der sikrer, at Diamond og Amber bliver inde i haven. Men så har vi i stedet benyttet os af indhegningen hos Annedorthe og Henrik.

Udflugter

Trods det dårlige vejr har vi været en del omkring. Vi var ved Skovsøen i Odense og gå tur, vi har igen været ved Klintebjerg, hvor selv Amber besluttede sig for at gå i vandet. Vi har været en tur i Esbjerg og Hjerting, hvor begge nød vandet - og Juno og Diamond var en varm tur på Stige Ø. Og så har Juno været en tur i Harzen, hvor hun havde mange spændende oplevelser - mere om det lidt senere.

Juno i Harzen

I midten af juli rejste Juno nogle dage til Harzen sammen med Annedorthe og Henrik. Hahnenklee bød på fine gåture omkring Kranichsee, langs Liebesbankweg og op på Bocksberg. Juno var flere gange med på både cafe og restaurant, både ude og inde, og hun klarede alle besøg rigtig flot - den ene aften mente hun dog, hun lige skulle på skødet af sin far under maden. På grund af varmen var de fleste aktiviteter udendørs, så Juno ikke skulle sidde i bilen, men på en overskyet regnvejrsdag blev det dog til et besøg på Oberharzer Bergwerksmuseum i Clausthal-Zellerfeld.

Træning

Amber træner mest for sjov - men hun har ikke glemt sine færdigheder, når hun er på banen. Juno er efterhånden blevet rigtig dygtig, og det er interessant at se hendes udvikling. Og Diamond - jamen vi håber bare, at hun en dag får så meget styr på det hele, at hun kan koncentrere sig om at bestå også C-delen i IGP3.

Forrige
Forrige

August

Næste
Næste

Juni